Anbefalinger

Jeg har nu gået til yoga hos Amanda i et år. Hver onsdag glæder jeg mig til den ene time, der er låst fast i min kalender. Det er dén dag kl. 17.00-18.00, der ikke må planlægges andet. Jeg nyder at komme til yoga, da det er mit frirum og tidspunkt på ugen jeg oprigtig kan få slappet af, lyttet og mærket efter i kroppen, om jeg har det godt. Jeg er et menneske, der godt kan lide at have fart på, så at have den mulighed at kunne komme hver onsdag til Amandas time, hvor hun hjælper mig med at slappe fuldstændig af, er det bedste. Hun er simpelthen så dygtig, både til at få løsnet alt tension i kroppen, finde ud af mere om sin egen krop og hvad den egentlig kan, men vigtigst, får en til at føle sig afslappet, især efter. Føler ofte efter yoga, at jeg på en eller anden måde bliver genfødt, og er klar til resten af ugens hårde kamp.

 

Maria-Louise / Yoga

Jeg har gennem ét år deltaget på yogaholdet hos UCN studenterakademiet, hvor Amanda er instruktør. Gennem yogaen får jeg hele kroppen rørt, og Amanda giver mulighed for tilpasning af stillingerne til egen krop. Amanda lægger meget vægt på at yogaen ikke skal se ud på en bestemt måde, men at det skal føles godt i kroppen, hvilket har givet mig en masse motivation!

Jeg får en bedre føling med egen krop gennem yogaen, og så er det bare en rigtig sjov måde at bevæge sig på. Der er mange muligheder for udvikling og træning gennem yoga, og Amanda er god til at guide en til hvordan man når sine mål. Yoga er blevet min yndlingstræning, og jeg ser frem til at komme på holdet hver uge

Emma / Yoga

Jeg kontaktede Julia med henblik på at have en sundere krop og sundere hverdag.

Jeg fik mine programmer, og hvis noget ikke passede, eller jeg gerne ville have ændret noget, så rettede vi til løbende, så det passede til min hverdag og mig. Det var fedt, at det var hjemmetræning til at starte med, men at da jeg kom i et fitnesscenter, så ændrede hun det, så det hele tiden passede. Det blev lavet ud fra mine behov.

Min kostplan mindede meget om hvad jeg normalt spiste, så det var nemt at falde ind i. Jeg var med til at bedømme hvad der var realistisk, og med udgangspunkt i hvordan min hverdag så ud.

I alt tabte jeg 22,3 kg over 11 måneder, og har holdt vægten nede. Det er meget nemmere at købe tøj nu. Det er også nemmere at bedømme hvad jeg skal spise, i stedet for de store portioner jeg plejede. Jeg er tryg i at jeg nok skal blive mæt af det jeg får, for jeg var faktisk bange for at sulte på diæt. Jeg kan gå op ad trappen uden at blive forpustet og føre en samtale samtidig. Jeg er ikke længere bange for at få diabetes.

 

 

Sidsel / Kost og træning

Med Julia, som min coach, fik vi i samarbejde stykket et program sammen, hvortil vi snakkede om mine mål, svagheder og styrker. Jeg havde på tidspunktet pådraget min nogle skader, som vi opbyggede træningsplanen omkring, så de ikke blev forværret. Jeg kunne til hver en tid komme med feedback til træningsplanen eller blot en øvelse, som kunne ændres, og samtidigt fik jeg en forklaring på, hvad de enkelte øvelser var brugt til og hvordan den nye så ville ændre nogle af de andre øvelser i programmet, så jeg fik mest muligt ud af min tid.

Kostvejledningen var nem og overskuelig. Jeg behøvede ikke at ændre min kost særlig meget i forhold til hvad jeg var vant til. Der kom nogle flere mellemmåltider ind, som jeg har troede var dårlige for mig. Jeg fik ny viden om, hvordan kroppen virkede og hvorfor jeg fik de kostråd, som jeg fik. Kosten var struktureret og velovervejet for at få de bedste resultater uden at blive helt hysterisk med den, for at undgå en alt for streng kostplan, som jeg alligevel ikke ville overholde.

Alt i alt har jeg været rigtig tilfreds for mit forløb hos Julia. Jeg fik fine og holdbare resultater og lækre retter, som er til at overholde og med mulighed for at variere i kosten til dage, hvor man skal ud og spise hos venner eller på en cafe, så man ikke mister muligheden for de ting uden at ødelægge sin plan




Emil / Træning og kost

Det bedste yogahold, jeg har været på! Jeg går altid derfra afslappet og fuldkommen udspændt. Og min krop når altid at blive træt efter styrke og balanceøvelser, så jeg vil helt sikkert blive ved med at komme hver onsdag!

Julie / Yoga