Kender vi ikke alle dét, at det bare føles som om energien forsvinder i løbet af arbejdsdagen eller skoledagen? Ja, det har noget med ens generelle energiniveau at gøre, men en stor del af det, har faktisk noget med hjernen at gøre. Her er 3 gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din (mentale)energi på arbejdet!

  1. Brug din energi strategisk

Hver evig eneste gang vi tænker bevidst over noget, bruger vi energi på det. Det gælder både, mails, dagsorden, små opgaver og aaaaaallt andet. Nogle opgaver kræver dog mere energi end andre. Eksempelvis kræver det rigtig meget energi, at prioritere, da det kræver at man holder mange ting op mod hinanden og overvejer dem, ift. den mængde energi det eksempelvis tager at besvare mails. En god tommelfingerregel er derfor, at lave det mest energikrævende først. Eksempelvis prioritering: prioriterer at prioritere (get it? ;)), inden mails og alt muligt andet. Lav også de vigtigste opgaver først, samt dem, der kræver mest opmærksomhed, eller lav dem lige når du har et klart hoved efter en lang pause eller frokost. En anden god strategi til dette er, at få det ud af hovedet, så det ikke tager plads der: skriv det ned, tegn det, hvad end, der fungerer for dig.

Man har generelt ikke plads til mange bevidste tanker i hovedet, så nu mindre man har der af gangen, nu bedre er det. Så i stedet for at overskue på 10 forskellige tanker på én gang, så grupper dem, så du kun skal overskue eksempelvis tre tanker. 

  1. Én ting af gangen

Ja, vi kan godt multitaske, men bare fordi man kan noget, betyder det ikke at man skal. Vi kan som sagt ikke bevidst gøre mange ting på én gang, og man kan kun fokuserer bevidst på én opgave af gangen. Forsøger man at gøre to, vil man gå på kompromis med kvaliteten eller tempoet – eller begge. Nu sidder du måske og tænker, at det da er løgn, for du kan sagtens kører på arbejde mens du har en samtale som du er meget bevidst om. Det er også rigtigt, men det er fordi at din rute på vej til arbejde er så rutinepræget, at den ikke kræver bevidst tænkning på samme måde. Prøv så, at trafikken bliver problematisk, og du kan ikke længere deltage aktivt i samtalen. Så hvis det er fordi du absolut vil multitaske, så tag en aktivitet, der kræver din bevidsthed, samt en rutinepræget aktivitet. Bare dét, at skifte mellem to bevidste aktiviteter kræver energi, så forsøg at holde dig til kun én af gangen, i stedet for at skifte frem og tilbage. 

Bare dét, at holde en bevidst idé i tankerne kræver energi, så hellere gemme den væk til senere, hvor du så kan tage den frem igen, og rette alt dit fokus på den. 

  1. Fjern forstyrrelser

Ens opmærksomhed forstyrres let, og dét at blive forstyrret, tager faktisk også mange ressourcer. da man så skal koncentrere sig om, at holde fokus væk fra forstyrrelsen og på opgaven. Dertil kommer det, at for hver gang man bliver forstyrret, bliver det sværer og sværer at tage fokus tilbage til opgave, da det jo kræver energi hver gang. 

En forstyrrelse som de fleste måske er bevidste om, men måske ikke bevidste om omfanget af, er emails og beskeder. Dét, at konstant være “på”, viser undersøgelser faktisk er med til at sænke ens IQ, lige så meget som hvis man ikke har sovet hele natten. For mænd, kan det faktisk svarer til, at deres IQ falder ligeså meget, som den falder hos folk, der dagligt ryger hash. 

Fokus opstår typisk bedst, når man fjerner distraktioner. Så for bedst at holde fokus under arbejde, så forsøg så vidt det er muligt, at fjerne udefrakommende distraktioner. Slå lyden fra mobilen og læg den væk, sæt et skilt på døren hvis det er nødvendigt, og luk ned for faner med Messenger og mails, for hver gang de blinker op, registrer din hjerne det, og du skal bruge energi på at vælge det fra. Hvad end der virker for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *