Lige et kort blogindlæg om hvad meditation egentlig er. Der er nemlig et hav af definitioner, og et endnu størrer hav af former for meditation. Det er lidt et modeord for tiden, og man får smidt i hovedet alle steder fra, at hvis man ikke mediterer, så skal man til at igang. Men hvad er det?

Groft set kan man sige, at meditation er for hjernen, hvad fysisk træning er for kroppen. Man kan lærer sig selv at være mere opmærksom, fokuseret, rolig, til stede i kroppen og meget meget mere. Men det kan også virke langt væk, og mange forveksler meditation med slet ikke at tænker.  Men meditation handler ikke om at slukke for sine følelser og sine tanker. Det handler måske netop om at være ved dét, der er til stede, netop nu. 

Meditation er bevidst opmærksomhed på nuet. Et nærvær. Og derfor benytter mange former for meditation et fokus på vejrtrækningen eller på kroppen, fordi det er to elementer man altid har med sig, og som man derfor altid kan bruge til at trække sig selv tilbage til nuet og hvad der er til stede, når man oplever, at ens tanker flyver i alle retninger. 

Men en vigtig pointe i meditation er, at det ikke er et nederlag, når ens tanker flyver væk. Det er en perfekt mulighed for netop at træne sig selv i at komme tilbage til nuet. Mange reagere på, at tankerne stikker af, ved at blive frustrerede og irriterede på sig selv. Og nu siger jeg en vigtig sætning: Hvad man øver sig på, bliver man bedre til. Så hvis man øver sig på at blive frustreret og irriteret, så bliver man bedre til at blive frustreret og irriteret. 

I stedet er det en god mulighed for at øve sig i, at være lidt flink ved sig selv, og forsøge (bemærk at jeg siger forsøge, for det er ikke så ligetil for mange, heller ikke mig selv) at være positiv over, at man faktisk bemærkede, at ens tanker stak af, og at man forsøgte at få dem tilbage igen. Bare det, at man har bemærket at ens tanker er fløjet, er en succes. Og det er vel også det fede ved meditation. At man kan træne sig selv og sin hjerne i de mønstre der er, og hvilke mønstre man hellere vil danne. 

De fleste har nok hørt, at der er en laaaaang liste med fordele ved at meditere. Den liste har jeg ikke tænkt mig at gentage, den er så nem at google sig frem til. I stedet vil jeg bare sige hvad det bedste det har gjort for mig. Det har fået mig mere tilstede i nuet, mere i livet, og hvis det ikke er fedt, så ved jeg ikke hvad er. Ikke at bo i fremtiden eller fortiden og lade den overvælde, men at være med hvad der sker lige nu – der er jo intet der sker i fremtiden eller fortiden, det hele sker i nutiden. 

Der er mange fordomme, forventninger og ideer knyttet til tanken om meditation. Så måske er det en fordel at give slip på hvad man tror meditation er eller bør være, og i stedet give sig selv lov til at være tilstede og nærværende, hvad end det indebærer for en selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *