Hvis man skal forstår hvordan HAUGE kom til, skal man gå et godt skridt tilbage i tiden. Os der står bag, jeg selv Amanda, og min søster Julia, er jo tvillinger. Og som de fleste søskende var vi tætte nok da vi voksede op, men som man jo skal, blev vi teenagere, og alle snakkede om hvordan vi nu “løsrev” os fra hinanden. 

Vi HADEDE hinanden. En lang fase hvor vi kun skændtes, helst ville undgå synet af den anden, og bare stak i helt modsatte retninger. 

Men som årene gik faldt vi heldigvis mere til ro i os selv og lærte at holde synet af hinanden ud igen. Og specielt én ting fandt vi begge to en ro i: mennesket og sundhed. Dog på hver vores måde. Jeg var tumlet ind i yogaens verden, og yoga blev en del af min hverdag. Sundhed blev en central ting for mig, ikke kun i kroppen, men også i sindet. Kost blev pludselig noget man kunne få mere energi af, og have det godt med, ikke kun noget man skulle sikre sig at man ikke fik for meget af, som de fleste teenagepiger ellers lader sig fortælle. Og derfra rullede det bare – mere og mere erfaring. læring og uddannelsen. Og jeg er helt sikker på at det også er min interesse for det hele menneske, der bragte mig videre derfra til ergoterapeutuddannelsen.  

Men lad os skifte billedet på den anden halvdel af HAUGE: Julia. I hendes teengaeår havde hun desværre et anstregnt forhold til sin krop. Hun led i en periode på omkring seks år af hvad der kategoriserede sig som en “atypisk spiseforstyrrelse”. Hun havde det meget svært med både mad og hendes krop. Julia fik heldigvis hjælp og blev rask, og begyndte at se på kroppen på en anden måde, og arbejde med den i stedet for imod den. I dag er hun ikke til at få til at stoppe med at spise. Hun har altid trænet, og tog det derfor til et nyt niveau, da hun uddannede sig indenfor branchen, så hun kunne hjælpe andre med det. Den store interesse for kroppen og sundhed gjorde også, at hun valgte at søge ind på kiropraktor uddannelsen, som i dag læser på på SDU. Hun har hjulpet klienter online, samt som personlig træner i centre, og vil bruge den viden og erfaring hun har fået herigennem til at tilbyde den mest optimale online coaching. 

Vi begyndte at have det sjovt sammen igen, og en stor del af det for os, var acroyoga. På en varm påskeferie i Frankrig, i en stor have, skulle vi have tiden til at gå. Og på en eller anden måde, resulterede det i acroyoga. Hold kæft vi havde det sjovt, og vi har haft det sjovt siden. Det gav os et sted, hvor vi kunne bruge hvad vi hver i sær var gode til, og hvor vi blev tvunget til at samarbejde. Jeg havde alle mine færdigheder og viden om bevægelse fra yoga, og Julia havde al sin styrke. Dertil skulle der også en hel del tillid, og en ironisk tryghed i at falde, og at vide at det er en del af at lære. 

Og grunden til, at jeg fortæller historien om acroyoga er, at jeg tror at det er et godt billede på, hvornår vi begyndte at se, at den andens styrker var noget vi kunne bruge, og at vi kunne hjælpe hinanden med vores svagheder, til sammen at skabe noget nyt, og have det fedt i processen. For det er det samme vi laver med HAUGE.

Med HAUGE har vi indset, at vi kan skabe mere sammen, end vi kan hver for sig. Vi havde begge gået med tanker om at gøre mere i hver vores felt indenfor mennesket og sundhed. Jeg ville gerne mere med yoga og meditation, mens Julia gerne ville mere med personlig træning og kostvejledning. Da det så faktisk kom frem i lyset at vi begge gik med de tanker, lå det naturligt for os, at slå os sammen, og ligesom med acroyoga, skaber vi noget nyt og bruger hinandens styrker. Og det fedeste acroyoga har lært os er, at vi falder, men det gør vi, fordi vi lærer af det. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *