“Hvordan starter jeg på yoga?” – Fremragende spørgsmål, jeg er glad for at du spørger! Der er mange der går og flirter med ideen om at starte på yoga, specielt i den tid vi lever i nu med fokus på sundhed hvor yoga virkelig har fået en opblomstring. Så hvis det virker lidt uoverskueligt for dig med hvor du skal starte ogs toppe henne, så har jeg fire råd her, som kan hjælpe dig igang. Men husk altid: alle store små! Og med det mener jeg, at selv hvis du kun finder plads til 5 minutters yoga i løbet af din uge, så er det 5 minutter til at komme lidt i kontakt med dig selv, bruge din krop og få ro på, og det er meget bedre end 0 minutter!

  1. Små skridt

Mit første råd er små skridt. Lad være med at starte med at sætte dig for at lave en times yoga hver dag. Jeg ved godt, at jeg nok ikke kender dig personligt, men jeg vil alligevel vove at gætte på at du ikke kommer til at holde fast i at lave en times yoga hver dag. Sorry hvis det brister en bobbel. Nye vaner er svære at danne, så de skal helst være nemme at gå til, ellers springer man hurtigt fra og kommer med undskyldninger, det er bare sådan hjernen fungerer, specielt hvis man har planlagt at gøre det om aftenen, for der er ens selvdisciplin bare brugt op i løbet af dagen. Det kunne vi gå meget mere i detaljer med, men lad os lade det blive ved det. Så gør det nemt og overskueligt, så det ikke kræver så meget overvejelse. Fem minutter er helt perfekt at starte med, for de fleste mennesker kan godt finde fem minutter. Eventuelt når man har tænkt sig at smide sig på sofaen med Instagram i hånden kan man hurtigt bytte ud med yoga, uden at skulle til at finde mere tid i løbet af dagen. Så hvis du sidder med en overbevisning om at det er alt eller intet – altså ingen yoga eller en times yoga – så vil jeg stærkt anbefale at du starter med at bryde op med den overbevisning. Fem minutter er helt fint, og gør også en forskel, og chancen for at du holder fast er også størrer. Heller fem minutter hver dag, som du kan holde fast i i lang tid, end at du laver en times yoga én gang i ugen. Man kan sagtens høste nogle af fordelene ved yoga selvom man ikke laver det i en hel time af gangen.

  1. Associer det med en vane du allerede har

Det næste råd er, at sætte det i relation til en vane du allerede har. Det gør det nemlig meget nemmere at huske. En nem en med yoga er, at associere det med ens seng. Og jeg mener ikke noget dirty med det. Man kan nemlig sagtens lave lidt simpel yoga i sengen og lige ved side af sengen, og yoga er dejligt at starte dagen med, hvor man kan vække kroppen op efter en lang nats søvn, og dejligt at lave lidt af når man skal i seng, for lige at falde til ro, og give slip på noget af den spænding man har samlet sammen i løbet af dagen. Ved at associere det med en ting man allerede gør, så skal man ikke tage så meget stilling til det hver gang, og på den måde er der størrer chance for at man gør det. 

  1. Youtube er en utømmelig kilde

Mit tredje råd er måske et lidt åbenlyst et, men lad os tage den alligevel, for mange har gavn af det. Youtube! Youtube er en utømmelig kilde ift. yoga. Finten med det er bare, at finde dét, der passer en selv bedst. Yoga kommer i mange forskellige afskygninger, så det kan godt være en udfordring at finde det man godt kan lide. Med det vil jeg så gerne knytte en kommentar, og sige, at man skal være lidt åben overfor det, og ikke kaste det væk fordi man ikke kunne lide den yoga video man fandt, da den sikkert kun repræsenterer en snæver forgrening af yoga. Så vær åben, gå på opdagelse efter hvad der passer dig bedst. Der er netop så mange forskellige former, fordi vi er så mange forskellige mennesker. Og Youtube kan være noget nemmere at gå til end at forpligte sig til et ugentligt yogahold. 

  1. Find et hold du kan lide

Hvis man dog gerne vil forpligte sig til et hold, så kan man selvfølgelig gøre det! Det kan for nogen være nemmere, fordi de så netop har forpligtiget sig, og SKAL dukke op. Igen findes der mange former, så undersøg det inden, så du er sikker på at det er noget for dig, og så prøv det af! Priserne for hold kan også være meget forskellige, så lav lidt research først om type og pris. Jeg synes det vigtigste her er, at finde et hold som man faktisk godt kan lide. Det spiller nemlig en stor rolle i om man selvfølgelig har lyst til at blive ved med at komme der. Og går man på et hold kan man jo lave nogle af bevægelserne selv, de dage hvor man ikke er på holdet. Men har man ikke råd, eller lyst til et hold, eller det bare ikke passer ind i ens hverdag, så er det også helt i orden! Hold er ikke den eneste måde hvorpå man kan lave yoga.

Jeg håber at de her fire råd, eller bare ét af dem, har hjulpet lidt på tankerne om hvordan man lige starter på yoga. Husk: alle store små!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *