Det er en sætning jeg har sagt til mig selv utallige gange, “Jeg har ikke tid”, “Det ka jeg ikke nå inden jeg skal afsted”, eller “Jeg gør det bare senere”…. Og man når aldrig at gøre det “senere”.

Og det er noget jeg hører at mange oplever. De fortæller at de enten ikke har tid til at meditere, eller at de ikke har tænkt sig at bruge deres dyrebare tid på “bare” at sidde og lave ingenting. Men opfattelsen at meditation er at lave ingenting er vist et emne til et helt blogindlæg for sig selv. 

Hvis man ikke synes at man har alverdens tid i verden, virker det ret uoverskueligt at skulle sætte tid af til at meditere, selvom de fleste har hørt mange steder fra snart, at det skulle være godt for en. Men hvorfor mener vi at vi ikke har tid? Jeg har oplevet med mig selv, at den tanke kommer fra, at jeg har fået af vide flere steder, at man skal meditere MINDST 15 minutter om dagen, for ellers “tæller det ikke”, og man oplever ikke alle de gode fordele ved det hvis man blot meditere 14 minutter og 59 sekunder…

Derudover havde jeg, som mange andre, hørt vendingen, at hvis man ikke følte at man havde tid til at mediterer 15 minutter, så burde man mediterer i 30 minutter. Og hvis det ikke skræmmer en væk fra meditation, så ved jeg ikke hvad der gør. Jeg kan et eller andet sted godt se den gode intention i det, men ellers er det kun med til at gøre det en endnu mere uoverskuelig vane at starte op på. Det er med til at man ikke orke at starte op, fordi det stiller store krav, g hvor starter og slutter man lige?

Så hvordan bryder vi med det?

Det gør vi blandt andet ved at forstå at ALT tæller: ikke først efter et kvarters meditation, men selv den første dybe vejrtrækning, den første gang man får sin opmærksomhed tilbage. Og det behøves ikke kun være i den “formelle” meditation, hvor man måske sætter sig ned og siger “nu vil jeg mediterer de næste tyve minutter”. Det tæller også hvis man står i køen i supermarkedet, og man husker at trække vejret lidt dybere og vælger at være tilstede der. Også hvis ens opmærksomhed med det samme flyver videre, så har man trænet sig selv lidt i at være mere nærværende, og det er bare pisse fedt! Alle store små. Man kan lære ens hjerne meget, og selv i de små, lærer vi den (og os selv) at være mere tilstede. Hver gang jeg får tanken “Gud ja, jeg skal også lige nå at mediterer”, så forsøger jeg at tage en eller to dybe vejrtrækninger og være lidt ekstra opmærksom på nuet. For i stedet for så at gå og vente på at jeg har tid til at koncentrere mig mere om at meditere, så har jeg lige fået en “micro” meditation ind. 

Og man kan meditere med mange ting i ens hverdag! Det er noget af det fedeste ved meditation hvis i spørger mig. Det kan være man er vant til at gå ture, eller bare gå ned til bussen. Det er en fed mulighed for at mærke lidt ekstra efter hvordan man har det i kroppen, gøre ens vejrtrækning lidt længere, og se sig omkring. Personligt hækler jeg, og hvis man enten hækler eller strikker, er det også en aktivitet hvor man kan være lidt mere tilstede i det, som en slags tak til meditation, hvor man lige mærker efter hvordan det faktisk føles i ens hænder. 

Det kan være ALT. Det kan være en dyb vejrtrækning og opmærksomhed når man laver eller drikker sin kaffe/the om morgenen. Jeg elsker citatet af en vietnamesisk buddhistisk munk og forfatter, Thich Nhất Hạnh, som lyder: “Drink your tea slowly and reverently, as if it is the axis on which the world earth revolves – slowly, evenly, without rushing toward the future”. Og kan man bare gøre det en lille smule, er det jo en kæmpe succes. Det samme kan man også føre videre med ind når man spiser. 

Mange tror også at man SKAL mediterer om morgenen. Men hvis det ikke føles som det fedeste for en selv, så gider man ikke finde tid til det der. Så i stedet kan man lege med hvornår det fungerer bedst i ens egen hverdag. Meditation er så individuelt, der er ikke én korrekt. 

Og det er okay at falde fra! Jeg falder også selv fra hele tiden, for jeg er også en klovn nogle gange, men spørgsmålet er om man kommer tilbage igen? Som sagt kan vi træne vores hjerne til meget, så det er også en positiv træning at komme tilbage hele tiden. Alt ens øvelse i at mediterer og være nærværende forsvinder ikke bare fordi man lige er faldet fra i en uge eller en måned, hvor man så står og tænker “Det kan også være lige meget at komme igang igen, så skal jeg starte forfra, og jeg falder alligevel bare fra”. Nogle gange er det nemmere end andre, men det er aldrig spildt øvelse. Men det er altså bare svært at komme tilbage hvis opgaven er enorm, så gør som det passer dig selv bedst, hvad der føles mest naturligt, for så er det en meget federe oplevelse. Og intet i meditation bør handle om at det skal føles træls, for at sige det på nordjysk. 

Jeg siger ikke at man skal gøre alt det ovenstående. Som sagt tæller alle de små ting. Så hvad venter du på? Bare tag en dyb, fyldig vejrtrækning nu, og du er bedre stillet end inden 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *